Nodebøger

CHOPIN
NodeGlad.dk  - nemt og overskueligt

Noder - nodebøger
Gå til side:

Vælg instrument


Vælg genre
Musik CD / DVD
Vælg emne

Chopin

Chopin (1810 – 1849)
Introduktion
Frédéric Chopin er blevet kaldt en polsk poet som spiller på et parisisk klaver. Han blev født i Zelazowa Wola, ikke langt fra Warszawa, og hed oprindeligt Fryderyk Franciszek Chopin (eller Szopen, som hans navn ofte staves i polske tekster). Moren var polsk, men faren franskmand. Frédéric Chopin voksede op i Polen, men det var i Paris han blev verdensberømt.
Den unge Frédéric
Den lille Frédéric var et musikalsk vidunder. Bare 7 år gammel tryktes den første af hans kompositioner, en polonæse. 8 år gammel spillede han offentligt for første gang og vakte straks begejstring. 'Den nye Mozart' blev han ikke overraskende kaldt.
Da Chopin var 12 år opgav hans første pianolærer at lære ham mere. Fra 1823 til 1826 modtog han lektioner af den kendte pianist Wilhelm Würfel, som også var professtor ved konservatoriet i Warszawa, hvor Chopin begyndte at studere i efteråret 1826. Under ledelse af komponisten Józef Elsner fordybede Chopin sig blandt andet i musikteori og komposition. Efter et længere ophold i udlandet spillede Chopin ved uropførelse af hans første klaverkoncert i Warzwava i 1830. Chopin forlod dog snart Polen, for aldrig mere at vende tilbage. Han overvejede angiveligt at rejse til Amerika, men bosatte sig i stedet i Paris sommeren 1831. Samtidigt begyndte hans livslange kamp med en lungesygdom, som formentlig var tuberkulose.
Chopin i Paris
Hvor faren var emigreret fra Frankrig, rejste Frédéric Chopin altså den modsatte vej. Han tilbragte det meste af sit voksne liv i Paris, en by han holdt meget af. Alligevel længtedes han bestandigt hjem til sit elskede Polen – en kærlighed som er blevet gengældt. Polakkerne ser Chopin som et af sit lands store sønner.
Filosofen og kritikeren Walter Benjamin har med rette kaldt Paris for 1800-tallets hovedstad. Det var en mylrende og raffineret storby Chopin slog sig ned i. 1830ernes Paris var verdens navle, ikke minst hvis man anså sig tilhøre kultureliten. Franz Liszt, Hector Berlioz, Gioacchino Rossini, Eugène Delacroix, Honore de Balzac, Victor Hugo og mange andre berømtheder satte sig præg på byens kunstnermiljø.
Selvom Chopin, i modsætning til den flamboyante Listz, var en tilbagetrukken natur, blev han godt modtaget i Paris. Ven blev han med adskillige andre kunstnere. Mest omtalt er hans godt 10 år lange forhold til baronesse Aurore Dudevant, bedre kendt under pseudonymet George Sand. Hun var en af sin tids store forfattere og desuden politisk aktiv; specielt social ulighed og stivnede konventioner vakte hendes modvilje. George Sand var en af periodens mest berygtede kvinder, ikke bare fordi hun røg cigarer og gik i bukser, men også på grund af hendes affærer, foruden med Chopin, også med Prosper Merimée, Alfred de Musset og andre af tidens berømtheder.
Geniet arbejder
At forvalte sit musikalske talent var tilsyneladende det vigtigste for Chopin. Hans arbejde med at komponere kunne både vække beundring og irritation hos dem, der stod ham nær.
George Sands beskrivelse af Chopins arbejdsproces giver et levende indtryk af kombinationen af naturtalent og hang til perfektionisme: 'Hans skaperkraft var spontan, mirakuløs. Alt kom til ham uden anstrengning eller forudanelse. Men derefter begyndte den mest hjerteslidende kamp, jeg nogensinde har bevidnet. Det var en række forsøg, anfald af ubeslutsomhed og utålmodighed at få visse detaljer på plads. Han konciperede en melodi i dens helhed, men når han skulle nedskrive den blev han for analytisk, og skuffelsen over ikke at kunne gengive den i klar og tydelig form gjorde ham fortvivlet. Sådan forklarede han det selv. Han lukkede sig inde på sit værelse i dagevis, vandrede frem og tilbage, knækkede sine penne, gentog og modificerede en takt hundrede gange. Han kunne sidde over en side i seks uger, og det hele endte med, at han skrev den nøjagtig, sådan han havde skitseret den i det første udkast'.
Chopin dør
Forholdet til George Sand ophørte i 1847. To år senere døde Chopin, bare 39 år gammel. Han er begravet på kirkegården Père Lachaise i Paris.
Gengældt kærlighed til fædrelandet
Chopins forhold til Polen og polakkernes til Chopin er et kapitel for sig. Trods alle de indtryk Paris bød på, blegnede komponistens patriotisme aldrig. Forfatteren Georges Jean-Aubrey mener at Chopin uafbrudt, og hvor han end befandt sig, havde sit hjemland i tankerne. Selv omgivet af smukke kvinder og indblandet i en salonkonversationen i Paris, tænkte han kun på Polen, hævder Jean-Aubrey.
En sådan trofasthed hos en af 1800-tallets store, har givetvis vakt gensvar hos det polske folk, hvilket der findes utallige vidnesbyrd om. Her henviser jeg blot til Ignacy Paderewski, som ikke blot var en superb pianist, men osse blev Polens premierminister efter den 1. verdenskrig.
Paderewski understreger den folkelige polske musiktraditions essentielle betydning for Chopin og fortsætter: 'Chopin har forskønnet og forædlet alt. I den polske mulds dyb har han fundet ædelstene og efterladt en skat til os. Han var den første som skænkede den polske bonde den højeste adel, nemlig det skønnes. Som poet, troldmand og monark, tak være sin åndskraft, har han sidestillet alle klasser, ikke i hverdagens lavere regioner, men på følelsens højeste top. Det er sådan polakker lytter på Chopin. Polakkerne lytter og opløses i tårer, ligesom poeten. Det er sådan, vi alle lytter på ham – hvordan skulle vi kunne lytte på en anden måde til denne, det polske folks skjald?'
Bombastiske ord, javist, men polakkernes forhold til Chopin er unægteligt noget ud over det sædvanlige. Det sidste der blev spillet i Warszawas radio i starten af 2. verdenskrig, lige inden byen kapitulerede var angivelig musik af Chopin, nemlig de første takter af opus 53, hans 'heroiske' polonæse.
Chopins værker
Chopin ses ofte som en af de vigtigste af de tidlige romantikere, selvom han sjældent definerede sig selv i forhold til romantikken. Han højagtede forgængere som Bach og Mozart, og der er et træk af klassisk renhed i hans musik.
Blandt de rigtigt store klassiske komponister danner han en undtagelse ved at være eksklusivt optaget af ét instrument, klaveret, hvis muligheder han virtuøst udnyttede. Uden undtagelse involverer alle Chopins kompositioner et klaver. Selvom han har skrevet både for piano og orkester, og for piano og andet instrument, er de fleste af hans kompositioner skrevet for et solopiano.
Chopin er de små genrers mester, hvorimod store værker, som operaer og symfonier, ikke tiltrak ham. Han komponerede kun undtagelsesvis for orkester og de to klaverkonserter han skrev i meget unge år domineres karakteristisk nok af soloinstrumentet, som orkestret nærmest kun bliver en kulisse for.
Chopin var en innovativ og moderat eksperimenterende komponist. Hans sans for klange og melodier, samt det lyriske og dybfølelte i hans musik, har fået en stor musikhistorisk betydning. Han var også en af de første klassiske komponister, som i stort omfang tog indtryk af folkemusikkens traditioner. Mazurkaen har sin oprindelse i Mazurien, den del af Polen som Chopin kommer fra. Det er derfor ikke mærkeligt, at mazurkaerne hører til det mest personlige Chopin har skrevet. Næsten tres mazurkaer blev det til.
Polonæsen stammer ligeledes fra Polen, men den blev en særdeles populær dans i det parisiske bourgeoisi. Franz Liszt har betonet både det polske og det franske særpræg i Chopins polonæser. Han synes, at deres 'beslutsomhed, høviskhed, storslagen stolthed, ærefølelse' bærer vidnesbyrd om en stolt polsk nation. Men frem for sig ser han endvidere værdige inklinationer og pludseligt rettede rygge: 'en dans indledt af herren i huset fulgt af andre, i rangorden, hengivne mod de tapreste og smukkeste. Hele societetet dannede en ring og fandt nydelse i at beundre sig selv'.
Udover mazurkaen og polonæsen var Chopin også med til at gøre nocturnen, som kommer fra Irland, kendt. Chopins drømmeagtige melodiske nocturner anses høre til det smukkeste i musikhistorien.
Ligesom de allerede nævnte genrer definerede Chopin også præludiet og scherzot på sin egen måde. Chopins præludier og scherzoer er små selvstændige stykker, ikke som de plejer at være, en indledning af henholdsvis en sats i et større værk. Ligesom etuderne hører også Chopins præludier til noget af det mest udsøgte i den klassiske musiktradition.
Med sin personlige stil og tekniske ekvilibrisme forandrede Chopin for altid den klassiske klavermusik. Hans kompositioner er let genkendelige og adskillige af dem er så populære, at de har fået folkelige navne. Det gælder f.eks. Regndråbepræludiet (opus 28, nr. 15), Revolutionsetuden (opus 10, nr. 12) og Minutvalsen (opus 64, nr. 1).
Rubensteins fascination
Chopin har hørt til mange brillante pianisters favoritrepertoire.
En af de allermest fremragende, Artur Rubinstein, har prøvet at sætte ord på den særlige tiltækningskraft Chopins klavermusik udøver: 'Chopins universielle appeal er genial. Hans musik vinder de mest forskelligartede tilhørere for sig. Når de første noder af Chopin klinger gennem koncertsalen lyder et lykkeligt suk af genkendelse. Mænd og kvinder i hele verden kender hans musik. De elsker den. De berøres af den. Og så er der endda ikke tale om romantisk musik i byronsk forstand. Der fortælles ikke historier eller males billder. Musikken er ekspressiv og personlig, men alligevel ren kunst. Selv i denne abstrakte atomalder, hvor følelser er umoderne, sejrer Chopin. Hans musik er den menneskelige kommunikations universielle sprog. Når jeg spiller Chopin ved jeg, at jeg taler direkte til folks hjerter'.